
Farmor og farfar tog en dagsudflugt helt alene. De nåede både på museum og ud til Zhuhais vartegn, fiskerpigen.
Zhuhai ligger ved Pearl River flodens munding og byen har en lang flot kyststrækning med en række små klippeøer ud for kysten. I skal ikke blive alt for misundelige, for vandet ved kysten er bestemt ikke turkisblåt og krystalklart. Det er brunt, grimt og ikke særlig indbydende.
Bag byens vartegn ligger myten om “Dragekongens” datter, som forelskede sig i en lokal fisker. Fiskeren bad sin udkårne tage sit armbånd af, som bevis for at hun virkelig elskede ham, hun gjorde som han bad om, hvilket forårsagede hendes død.
Den unge fisker kontaktede i sin desperation over pigens død, en af de ældre som blev rørt over det unge pars kærlighed og hjalp med at genoplive pigen vha. en særlig magisk urt som groede af den unge fiskers blod. Dragedatteren blev nu en menneskelig fiskerpige, som efter sin “genopstandelse” giftede sig med sin unge fisker.
På deres bryllupsdag tilbød de den ældre mand, som havde hjulpet dem, en stor og værdifuld perle. Det er denne perle Fiskerpigen løfter højt over hovedet. Er der noget at sige til, at Zhuhai har fået titlen “Kinas mest romantiske by”?




Det er et sjovt sted at prutte lidt om prisen, og de påstår (selvfølgelig), at alle deres perler er ægte(!). De er i hvert fald smukke, men ægtheden lader vi stå hen i det uvisse... ;-)
No comments:
Post a Comment