03 January 2012

Julen 2011

 Julen nærmer sig med hastige skridt og vi pakker gaver ind. Maja og Jacob hjælper det bedste de har lært.
 Juleaften holdes hos farmor og farfar. Eftermiddagen bruges bl.a. på pakkespil. Jacob var slet ikke med på spillereglerne, han ville bare pakke gaver op - han har helt sikkert forstået konceptet med kulørte pakker der gemmer på legesager. Som regel spørger han, om der er en gravko indeni... hans højeste ønsker til jul, er køretøjer af alle slags :-)
 Der var stjernekastere i en af pakkespilspakkerne - og de skulle selvfølgelig brændes af lige med det samme! Ungerne havde en fest med dem - og fik samtidig brændt noget krudt af i haven, da det var sjovt at løbe frem og tilbage med ild i stjernekasterne :-)
 En af julegaverne til Maja (fra mormor og morfar) var denne gigantiske Bimse (eller hvad de nu hedder). Den fik en lidt skidt start, eftersom Maja glædeligt overrasket hev bamsen op af kassen og højt op i luften, med det resultat, at bamsens store hoved faldt ned på Majas hoved med et ordentligt gok, og efterfølgende skrig og skrål fra Majas side. Dumme bamse, sagde Maja... men det holdt nu ikke længe. Snart var de bedste venner og endte med at sove sammen hele natten.
 Stor var glæden, da ungerne opdagede, at hele huset var julepyntet en morgen i december.
 Uuuh hvad er det....? Jacob kiggede på alt julepynten og undersøgte det hele. Han kan sikkert ikke huske, at der også var pyntet op sidste år.  Til gengæld nød han det i fulde drag i år :-)
 Ups! Ungerne ville danse rundt om juletræet, og det skulle selvfølgelig ske i gangen, hvor musikken spillede.... vi snupper da bare lige juletræet med derud, har de tænkt og hev afsted med det pyntede træ, hvis ledning selvfølgelig sad i stikket....
 BANG! sagde det, da ledningen ikke rakte længere.... og juletræet lå i al sin pragt på gulvet i stuen - overmandet af to små banditter...
 Hov, det var vist ikke så godt.
 Men der var ingen skade sket. Juletræet kom tilbage på sin plads og ungerne fik at vide, at det nok var bedst, at det blev stående der ;-)
 Maja i hendes nye julekjole. Den er rød med masser af små Kitty-hoveder på :-)
 Vi satte grød op til nissen. Det er en hyggelig tradition vi har skabt, og ungerne elsker magien omkring det.
 Næste morgen havde nissen venligt kvitteret for den gode grød, med gaver til Jacob og Maja. Stor var glæder, da de opdagede køkkenet, som stod som en kæmpe gave, fint pakket ind.
 Små gaver gør også glæde. Maja havde brændende ønsket sig en Nintendo og det fik hun, inkl. en bunke spil, så der nu er til masser af timers underholdning. Hun blev MEGET glad for den, elsker at fordybe sig i spil. Pt er favoritterne Mario, Sonic, Garfield og Pixeline.
 Sådan! Så kan de spille alle sammen..... man skal aldrig gå ned på udstyr ;-)
 Pakkespil hos farmor og farfar.
 Der tændes ild i stjernekasterne...
 Tænk engang, ungerne ville pludselig lege i sandkassen. Det var godt nok meget koldt, men de var jo godt klædt på... tror aldrig før jeg har leget i sandkasse om eftermiddagen inden julemiddagen.... men en gang skal jo også være den første :-)
 Jacob fik bl.a. en stor kran i julegave, og den skal selvfølgelig være med til at spise...
 Her er vi alle sammen :-) Torben med Jacob på armen, farfar, mor, Maja og farmor - og selvfølgelig den lille spunk i maven :-)
 Der åbnes gaver. Jacob var ellers godt og grundigt træt da vi havde spist, men trætheden forsvandt som dug for solen da gaverne kom frem og der skulle danses om træet.
 Maja i sit es :-) Der åbnes gavepakker til den store guldmedalje :-)
 Ahhh biler i alle afskygninger - Jacob er lykkelig.
 Wauw! En hel kuffert med hårspænder og dimseting til håret. Det er lige noget der passer den unge (pyntesyge)dame
 Gaver gaver gaver...... Jacob nåede ikke blot at åbne egne gaver, han var også behjælpelig hos alle os andre. Det var SÅ spændende!
Vi havde en hyggelig og rolig juleaften :-)

No comments:

Pages