Maja var helt med på ideen, og synes det var sjovt at lave aftryk i sandet. Jacob ville under ingen omstændigheder sætte sit aftryk i sandet, hverken en fod eller hånd. Så vi endte med at lave både Majas fod og hånd.
Når aftrykket var sat, skulle formen senere fyldes med glas. Det sørgede de dygtige glaspustere for.
Her er formen ved at blive fyldt med meget varmt glas. Inden de kom glasset i, sprøjtede de aftrykket med cola, som eftersigende skulle få glasset til lettere at slippe. Det er også derfor sandet har så mørk en farve.
Den varme hånd og fod køler af.... De er nu ellers flotte, når de ligger der og er helt orange.
Begge dele kunne først hentes den efterfølgende dag, så efter vores lille eksperiment med afstøbning, gik vi videre ind på museet og så deres udstilling.
Jacob fandt en løjerlig figur i Glasmuseets have.
Aller øverst oppe på museet havde de lavet et glasunivers, hvor man kunne gå på opdagelse i glassets histore, røre ved forskelligt glas og endda slå på forskelligt glas, for at høre de forskellige lyde det kan frembringe.
Der var også et elektronisk kalejdoskop, hvor man kunne flytte rundt på glasfigurerne inde i montren og så fremkom mønstret på skærmen ved siden af. Absolut et hit for Maja.
Efter en dejlig formiddag på glasmuseet gik vi langs vandet og endte på Cafe Gemytlig, til en dejlig frokost :-)
No comments:
Post a Comment