Dagen kom hvor Maja skulle fejres af familien. Mormor og morfar kom allerede om lørdagen og havde taget Smilla med. Her hjælpes de ad med at åbne pakker.
Den store gave indeholdt et fint bord med stole til, til Majas værelse. Jacob hjælper glad og gerne med at samle det.
Morfar måtte også træde til.
Bordet og stolene er samlet og taget i brug. Frokosten skulle selvfølgelig indtages ved det nye bord, så der blev dækket fint op til Smilla og Maja.
Inden gæsterne kom om søndagen, blev der brugt lang tid på at lave perler, både perleplader og perleskåle. Morfar fik også trænet finmotorikken en smule ;-)
En af gaverne til Maja var en svømmedukke, som straks skulle afprøves fordi den fik en ny badedragt. Her er alle mand samlet ved kanten af badekarret, for at kigge på den lille svømmebaby i hendes nye badedragt :-)
Senere på dagen var der gjort klar til kamp - morfar skulle bombarderes med vandballoner. En skummel plan, som havde været i støbeskeen i flere dage. Maja suser glad afsted med hendes kæmpe ladning af balloner - og hun har hendes egen nye badedragt på. Hun blev så glad for den, at hun ikke gik i andet de næste to dage :-)
Lille sommerlige Jacob følger efter storesøster, som suser afsted på det nye løbehjul. Selvfølgelig iklædt badedragten :-)
En lilla prinsessekage var den lille dames ønske - og det blev selvfølgelig opfyldt. Der var lakridssmåkager til de voksne og en bolle med ost til morfar, som slet ikke gider at spise kager (forstå det hvem som kan ;-))
No comments:
Post a Comment