28 October 2010

Dåbskage

 Lille Valdemar skulle døbes og selvfølgelig skulle han have en kage. Kagen er med to chokoladebunde bagt med hakkede valnødder, en drømmebund dryppet med frisk appelsinsaft. Nederste lag fyld er hindbær/blåbærmousse med hakket mørk chokolade i. Det øverste lag er lys chokoladecreme. Kagen blev smurt op med choko/orangesmørcreme og derefter betrukket og pyntet med fondant.
 Den lille rumpe på babyen er også kage. To lag chokoladekage lagt sammen om appelsinsmørcreme.
 Ideen med kagen har jeg lånt fra en anden dygtig kagebager (Lenes kager). Desværre viser ingen af disse billeder den lille bamse jeg også havde modelleret til kagen. Den skulle sidde forrest på kagen under A'et. Det var sådan en tyk lille bamse, der sad og holdt sin egen sovebamse.
 Close-up af de små fusser. De er lavet i fondant tilsat en smule tylosepulver, så de tørrer hurtigere op.
Det var skønt at lave kagen, for så havde jeg mulighed for at afprøve mine nye patchwork prægere til tæppet.

No comments:

Pages