22 March 2009

Temmelig sikkert sidste blogindlæg fra Zhuhai

Den 2. april lander vi atter i Danmark, og det kinesiske ophold er slut. Finanskrisen har været og banke på vores dør, og det betyder, at Torben nu står uden job og vi skal hjem fra Kina før tid. Vi har haft det godt i Kina, men nu glæder vi os bare til at komme hjem.

Men man kan ikke være i Zhuhai uden at besøge "fiskerpigen", som er Zhuhais vartegn - her ses hun bag ved de to turister ;-)
Nej, det er ikke et underligt udslæt vi alle har fået. Det er bare Maja der har haft fingrene i et ark med klistermærker.... Det er de sjoveste ting der kommer frem, når man sådan rydder ud i gemmerne. Det er i øvrigt lidt svært at pakke sammen med Maja, for hun tager glad og gerne tingene op af kasserne igen...
Kæmpe udslæt? Mærkelige sugemærker? Slåskamp med en mars-mand....? Nej, det er blot Torben som har været til en omgang massage, eller "cupping", som det vist nok hedder. Han så farlig ud da han kom hjem! Det tager en hel uge inden det forsvinder.... Maja sagde "hov!" da hun så det. Der er vist nogen der har tegnet på far... ;-)
På vej i seng. Maja kan slet ikke sove hvis ikke bamse og missen er med. I daglig tale hedder de baba og miaw, og de SKAL altså med i seng begge to. Hendes fufu (sut) er også uundværlig.
Baba og miaw (og fufu) kom også en tur med til renseriet. Vi skulle lige rense en dyne, for den unge dame havde tidligere fået lov at suse rundt med rumpen bar... og så behøver vi vist ikke skrive mere :-)

No comments:

Pages