03 January 2009

På fresh-market med mormor og morfar

Jeg har lokket mormor og morfar med på marked. Inde ved gågaden i Zhuhai, ligger der ganske tæt på, et stort indendørs marked med friske grøntsager, kød og alle mulige andre ting og sager. Der er et værre leben derinde, folk maser og skubber, der lugter ukendt, røde lamper lyser på kødet og grøntsagerne ligger stablet i snorlige rækker.
Alt det røde stads i baggrunden er udstyr til det kinesiske nytår, som løber af stablen om ca. tre uger.
Her er vi igang med at købe kartofler til aftensmaden, faktisk er det til julemaden vi handler ind.

Hønsefødder og gulerødder la la la.... det ser bestemt ikke lækkert ud (synes jeg), men kineserne spiser masser af hønsefødder, blæksprutter og andre (for os) mærkelige ting. Det gennemsigtige i den orange kurv ved jeg fx ikke hvad er....
En herlig gubbe, som synes det var morsomt at vi tog billeder af ham.
Her er vi foreviget foran en af indgangene til markedet. Det er som sagt inden dørs, og ligger oppe på første sal i denne gamle bygning. Det hele ser meget ramponeret ud, og jeg forfærdes stadig over hygiejnestandarden derinde. Det er sundt at se andre måder at leve på.

No comments:

Pages