Velkommen til farmor og farfar!Farmor og farfar ankom igår til Kina. Jeg hentede dem i Guangzhou og første stop derefter var IKEA - vi var jo ved at løbe tør for Marabou, og det går jo ikke... ;-) Straks efter IKEA gik turen mod Zhuhai. Det var næsten ligesom juleaften da de pakkede kufferten ud, for det strømmede ud med alskens lækkerier fra Danmark. Vi kan bl.a. nævne pålægschokolade, figenstænger, mælkepulver, ugeblade, kaffe og meget mere... mmmm mums!

Vi var i Zhuhai ved firetiden, og så var der dømt afslapning på altanen. Lille majsen var selvfølgelig med til det hele, hun kan rigtig underholde kan hun. Vejret er dejlig varmt, 30 grader.

Vi har allerede oplevet mange ting, bl.a. har vi været til Gymboree med Maja, hun elsker bare at være der. Hun kan rigtig tumle rundt og mosle lige så tosset hun vil.

Første aften blev afsluttet med en afslappende gang fodmassage hos den lokale klinik i Huafa. Det er godt at få løst op for fusserne efter sådan en lang flyvetur.

Vi nåede også at handle i dag. Vi tog i Jusco og udbuddet af varer er lidt anderledes end derhjemme, her er der fx friske (levende) krabber. I akvarierne bagved kan man vælge sin egen fisk eller skildpadde...
No comments:
Post a Comment